Smerter i hælen

En hælspore skyldes ofte Fasciitis plantaris (betændelse i svangsenen). Det er en overbelastningstilstand, som hvis den ikke bliver behandlet med fodøvelser, fodindlæg og massage, kan udvikle sig til hælspore.

En hælspore er en smertegivende lille ”udtrækning” på hælknoglen der hvor svangsenen sidder fast.

Hvorfor får man hælspore?
Hælsporer kan blandt andet skyldes overbelastninger af muskulaturen, på grund af fejlstillinger i fødderne – som hvis foden falder indad eller udad – dvs. at man har for høj eller for lav svang. Det medfører forkert muskelbrug og hermed overbelastning i blandt andet hælregionen. Hælspore opstår ofte hos personer der går og står meget på arbejdet, hos løber som har en forkert fodstilling, ved brug af forkert fodtøj, hos personer som ofte benytter klipklap-sandaler og hos personer som er overvægtig etc.

Hvad er symptomerne på hælspore?
De første skridt om morgenen er smertefulde. Stikkende smerte på undersiden af foden og ømhed i hælen der forværres ved belastning.

Hvordan behandler man hælspore?

Vi får mange forespørgsler vedrørende smerter i hælen. Med en grundig undersøgelse kan vi afgøre om dine smerter i hælen skyldes en hælspore.

Baseret på undersøgelsen, vejleder vi dig i hvorvidt du har behov for individuelt fremstillede fodindlæg, fodøvelser eller små aflastninger.

Hos INDLÆGSEXPERTEN fremstiller vi ortopædiske indlæg som er tynde og dynamiske. Et dynamisk fodindlæg med den rette stødabsorbering, arbejder sammen med fodens muskulatur og giver dermed dig de bedste betingelser for en naturlig gangafvikling. Et individuelt fremstillet fodindlæg aflaster din hæl og svangsene, og fordeler trykket anderledes på dine fødder.

Ingen fødder er ens, så derfor bør du altid vælge et individuelt fremstillet fodindlæg, hvis du har problemer med dine fødder: DIN FOD DIT INDLÆG

Som medlem af sygeforsikringen ’’danmark’’ kan du få tilskud til individuelt fremstillede fodindlæg.

BOOK DIN TID HER