Smerter i svangen
Fasciitis plantaris (betændelse i svangsenen) kan opstå på grund af længerevarende overbelastning af svangsenen.
Svangsenen hæfter på hælen og breder sig som en vifte under foden og frem mod tæernes grundled. Svangsenen er med til at absorbere stød, når man træder ned på foden. Svangsenen spænder også foden op, så man kan sætte af på foden når man går og løber – og jo hurtigere man bevæger sig, desto større stød skal svangsenen kunne modstå.
Fakta om Fasciitis plantaris:
Smerter i svangsenen er den hyppigste diagnose i foden.
Fasciitis plantaris er den tredje hyppigste løbeskade, da 8 % af alle løbeskader skyldes denne tilstand.
11-15 % af befolkningen vil på et tidspunkt i deres liv lide af Fasciitis plantaris i kortere eller længere tid.
Hvis foden falder indad eller udad – dvs. at man har for høj eller for lav svang, så vil man ofte udvikle Fasciitis plantaris.
Specielt overvægtige har øget risiko for udvikling tilstanden, da vægten fra kroppen presser fodens knogler fra hinanden. Dette skaber et øget stress i svangsenen, som derved kan beskadiges.
Ved vedvarende overbelastning af svangsenen, bliver den irriteret, og der opstår en slags betændelsestilstand. Tilstanden forværres ved aktivitet, og da senevæv og hårdt bindevæv er de vævstyper i kroppen, der er længst tid om at hele, så kan det være en langstrakt og smertefuld affære, der er svær at få bugt med.
Hvad er symptomerne på Fasciitis plantaris?
Smerter på indersiden af hælbenets trædepude. Der vil være smerter ved opstart af aktivitet. Smerterne bliver mindre efter nogle få skridts opvarmning, men forværres igen efter længere aktivitet.
Hvordan behandler man smerter i svangen?
Vi får mange forespørgsler vedrørende smerter i svangen. Med en grundig undersøgelse kan vi afgøre om dine smerter i svangen skyldes Fasciitis plantaris.
Baseret på undersøgelsen, vejleder vi dig i hvorvidt du har behov for individuelt fremstillede fodindlæg, laserbehandling, fodøvelser eller små aflastninger.
Fasciitis plantaris kan behandles med laserbehandling, individuelt fremstillede fodindlæg og udstrækningsøvelser. Hvis du er overvægtig, kan et vægttab også hjælpe.
Hos INDLÆGSEXPERTEN fremstiller vi ortopædiske indlæg som er tynde og dynamiske. Et dynamisk fodindlæg med den rette stødabsorbering, arbejder sammen med fodens muskulatur og giver dermed dig de bedste betingelser for en naturlig gangafvikling. Et individuelt fremstillet fodindlæg aflaster din hæl og svangsene, og fordeler trykket anderledes på dine fødder.
Ingen fødder er ens, så derfor bør du altid vælge et individuelt fremstillet fodindlæg, hvis du har problemer med dine fødder: DIN FOD DIT INDLÆG
Som medlem af sygeforsikringen ’’danmark’’ kan du få tilskud til individuelt fremstillede fodindlæg.