Har du smerter på grund af hælspore eller betændelse i svangen?
Betændelse i svangen (også kaldet Fasciitis plantaris) eller hælspore, kan opstå på grund af længerevarende overbelastning af svangsenen.
Svangsenen hæfter på hælen og breder sig som en vifte under foden og frem mod tæernes grundled. Svangsenen er med til at absorbere stød, når man træder ned på foden. Svangsenen spænder også foden op, så man kan sætte af på foden når man går og løber – og jo hurtigere man bevæger sig, desto større stød skal svangsenen kunne modstå.
Fakta om betændelse i svangsenen (Fasciitis plantaris) og hælspore:
Smerter i svangsenen og / eller hælen er den hyppigste diagnose i foden.
Det er den tredje hyppigste løbeskade, da 8 % af alle løbeskader skyldes denne tilstand.
11-15 % af befolkningen vil på et tidspunkt i deres liv lide af denne type smerter i kortere eller længere tid.
Hvis foden falder indad (platfod) eller udad (hulfod) – dvs. at man har for høj eller for lav svang, så vil man ofte udvikle denne type smerter.
Specielt overvægtige har øget risiko for at udvikle tilstanden, da vægten fra kroppen presser fodens knogler fra hinanden. Dette skaber et øget stress i svangsenen, som derved kan beskadiges.
Ved vedvarende overbelastning af svangsenen, bliver den irriteret, og der opstår en slags betændelsestilstand. Tilstanden forværres ved aktivitet, og da senevæv er en af de vævstyper i kroppen, der er længst tid om at hele, så kan det være en langstrakt og smertefuld affære, der er svær at få bugt med.
Symptomer på betændelse i svangen (Fasciitis plantaris) og hælspore er bl.a.: smerter på indersiden af hælbenets trædepude, under foden og i svangen. Der vil være smerter ved opstart af aktivitet. Smerterne bliver mindre efter nogle få skridts opvarmning, men forværres igen efter længere aktivitet.
Behandling – hvad gør jeg?
Tilstanden kan behandles med ro, laserbehandling, special fremstillede fodindlæg fra INDLÆGSEXPERTEN og udstrækningsøvelser.
Først og fremmest er det yderst vigtigt, at aktiviteter som provokerer symptomerne undgås, således at senen har mulighed for at komme sig. For mange betyder det en pause fra for eksempel løbetræningen og andre sportsaktiviteter, hvor man står, hopper eller løber meget – dette betyder dog ikke et fuldstændigt træningsstop, da aktiviteter som cykling, svømning og anden kredsløbstræning ofte godt kan gennemføres uden at provokere foden. Desuden bør udstræknings- og fodøvelser afprøves. Er du overvægtig bør du tabe dig for at mindske belastningen på foden.
Special fremstillede fodindlæg, der er lavet efter dine fødders præcise behov, har i de fleste tilfælde en god effekt, da indlæggene kan sørge for, at du belaster det smertegivende område mindre, og at foden og svangsene derved får bedre betingelser. Desuden kan et specielt fremstillet fodindlæg fra INDLÆGSEXPERTEN, der korrigerer fodens stilling, også forebygge at problemet kommer igen.
Du er altid velkommen til at kontakte INDLÆGSEXPERTEN for råd og vejledning, hvis du har smerter i dine fødder, eller til at booke en tid til en fod- og ganganalyse eller indlæg på tlf.: 21292001.
INGEN FØDDER ER ENS – DIN FOD DIT INDLÆG!
Som medlem af sygeforsikringen ’’danmark’’ kan du få tilskud til individuelt fremstillede fodindlæg.