Undgå at starte sportssæsonen med skader!
Vi er mange der elsker at dyrke sport. Nogen gør det for socialt samvær mens andre er drevet af passion og resultater, men fælles for os alle er, at vi udsætter kroppen for belastning der potentielt kan give skader.
Skader er desværre ofte en del af det at være en regelmæssig løber / powerwalker. De fleste af disse skader skyldes overbelastede muskler, sener og led, og ofte skyldes disse gener fejlstillinger i fødderne.
80 % af befolkningen har tendens til at over-pronerer. Det vil sige at foden falder indad når man går / løber, og det er en tendens som forstærkes yderligere, når trætheden melder sig efter mange kilometer.
Her på klinikken er vores slogan: INGEN FØDDER ER ENS – DIN FOD DIT INDLÆG. For man kan sagtens over-pronere på den ene fod, men være neutral eller over-supinerer (at foden falder udad) på den anden fod. Som udgangspunkt ser jeg flest som over-pronerer her i klinikken, men det er sjældent sådan, at man pronerer lige meget på begge fødder.
Det er derfor en rigtig dårlig ide at købe sportssko med indbygget subination eller pronation. For det at undgå skader starter ofte nede fra dit fundament, med udgangspunkt i dine unikke fødder.
Undersøgelser viser 4 ud af 5 løbere, løber i forkerte sko – er du en af dem? Hvis du ikke har fået analyseret hvordan du går eller løber, så er det måske tilfældet.
Det perfekte par løbe- / sportssko bør altid være neutrale. For har du udfordringer med fejlstillinger som over-pronation eller over-supination, så bør du få fremstillet et fodindlæg som passer til din unikke gang / løbeteknik og din krops bevægelser.
Analyser viser, at personer som dyrker sport og som har en forkert fodstilling, har en højere risiko for at blive skadet.
77% af alle løbere, har ikke fået analyseret deres gang / løb og bevægelser. Det betyder at rigtigt mange løbere og sports udøvere generelt, faktisk ikke ved om de supinere, pronere eller er neutrale eller måske i virkeligheden er de både og.
Vi er jo ikke alle sammen bygget på samme måde, og vi har forskellig gang- og løbeteknik. Så er du begyndt at få ondt i knæ, skinneben, ankler eller fødder når du løber, powerwalker eller dyrker anden aktiv sport? Så bør du overveje at få det undersøgt. For hvis du er aktiv sportsudøver, så belaster du dine fødder anderledes end ved almindelig gang, og derfor skal et eventuelt fodindlæg være tilpasset din fod og disse belastninger.
Hvis du vil vide mere om fodindlæg til sport så finder du flere informationer her:
Er du løber og har problemer med forfoden, så kan du også have glæde af at læse dette blogindlæg: https://indlaegsexperten.dk/har-du-problemer-med-smerter-i-forfoden/