Hej og vedkommen hos INDLÆGSEXPERTEN – til jer som ikke kender mig, så hedder jeg Lisbeth Ericson, og det er mig som er ansvarlig for fod- og gang analyser, samt fremstilling af fodindlæg her på klinikken.

På nuværende tidspunkt har vi desværre lukket, som følge af Sundhedsstyrelsens påbud om at lukke alle klinikker i Danmark, for at minimere smittespredningen af corona virus – og det tager vi selvfølgeligt alvorligt! Men medens vi venter på at verden igen bliver sig selv, og du igen får mulighed for at besøge os her i klinikken, så vil vi gerne hjælpe dig med at tage et skridt imod smertefrihed, også selv om det skridt kun kan blive hjemme på stuegulvet 

Vores telefoner er derfor åbne for gratis råd og vejledning hver dag fra kl. 10:00 til 12:00. Så har du problemer med dine fødder, så slå på tråden på 21292001, og så vil vi på bedst mulig måde forsøge at hjælpe dig.

Vi kommer også til at lægge forslag til fodøvelser her på vores hjemmeside, i håb om at det vil give dig inspiration, til at bruge noget af den ekstra tid du pludselig har hver dag, på at gøre noget godt for dine fødder.

De første øvelser kan du se i denne film hvis du følger linket her: https://www.youtube.com/watch?v=RXOL6XBszbU

Det er lidt blandede øvelser som er gode til at opbygge kontrol, smidighed og styrke. Hvis du har været her på klinikken, så vil du kunne genkende øvelsen med håndklædet – her bliver sværhedsgraden dog sat en smule op, så du kan udfordre dig selv.

Hvis du har større børn hjemme, som måske keder sig og har svært ved at få tiden til at gå, så er disse øvelser også gode for dem. Det er nemlig aldrig for tidligt at træne sine fødder, så de bliver stærke og smidige. Det er jo fødderne som er fundamentet til et godt og aktivt liv – uanset hvilken alder man har.

Vi glæder os til at se dig igen – men indtil da – så besøg os på Facebook eller vores hjemmeside eller ring til klinikken – vi giver råd og vejledning om fødder, pleje og øvelser indtil klinikken lukker op igen.